Citat

"Nordkorea har i modsætning til Israel ikke ulovligt besat et andet folk..."

Vacy Vlazna, koordinator for Justice for Palestine Matters

Herbert Pundik som Mossad-agent
14.03.2010
Af: Carlo Hansen

Om grænsen mellem journalistik og spionage

Herbert Pundik var op gennem 1960-erne agent for Mossad, den israelske efterretningstjeneste, mens han arbejdede som journalist for Information og Politiken. Som udsendt for de to danske aviser rejste han blandt andet rundt i Afrika og samlede oplysninger for Mossad.

Herhjemme arbejdede han i sin egenskab som israelsk spion, zionistisk aktivist og meningsdanner som såkaldt påvirkningsagent. Det vil sige, han kunne skrive artikler, som skulle fremme Israels sag i Danmark, altså påvirke den danske offentlighed i positiv retning for den jødiske stat. Det fortæller Pundik selv i en stor interview-artikel i Information 26. februar 2010.

"Landsforræderi"

I en anden artikel i Information nogle dage senere betegner den tidligere føringsofficer i Mossad og forfatter til flere bøger om den israelske efterretningstjeneste, Victor Ostrovsky, Herbert Pundiks arbejde for Mossad som landsforræderi.

"Hvis en dansk statsborger har været agent for Mossad, så har han arbejdet for en fremmed efterretningstjeneste. Og det er under alle omstændigheder landsforræderi", siger han i artiklen i Information.

Herbert Pundik selv siger i sit interview: "Hvor er grænsen mellem journalistik of spionage?"

Det er et interessant spørgsmål, han der rejser. Ikke mindst, da han, som det også fremhæves i Informations-interviewet, "...regnes for en nærmest urørlig moralsk autoritet, fordi han kan kritisere sine egne."

Påtrængende spørgsmål

Det er altså ikke hvem som helst, der her - måske uforvarende - rejser et påtrængende spørgsmål om fagets etik i forhold til fremmede magter. Det burde man nok tage op som emne i undervisningen af kommende journalister på RUC, Syddansk Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus. Og da i hvert fald i Dansk Journalistforbund og i journalisternes fagblad, Journalisten. Men vi har endnu til gode at se Pundiks bekymrende holdning til journalistens rolle i samfundet udsat for en grundig behandling i journalisternes fagblad. Det kan nås endnu.

Snesevis af Dansk Journalistforbunds medlemmer har gennem Den Journalistiske Efteruddannelses kurser gennem årene været på ugelange rundrejser i Israel og de besatte palæstinensiske områder med Herbert Pundik som leder. Ingen skal her beklikke Pundiks seriøsitet som guide for uerfarne journalister i et politisk minefelt, som de færreste nogen sinde bliver fortrolige med. Men med oplysningerne om Pundiks rolle som tidligere Mossad-agent i baghovedet, må det være på sin plads at forholde sig en smule skeptisk til en del af den viden, journalisterne har fået med hjem fra Mellemøsten. Hvilke kilder til det komplicerede spørgsmål om de israelsk-palæstinensiske konflikt har de danske kursusdeltagere for eksempel ikke stiftet bekendtskab med?

Pundik siger i interviewet i Information, at hans arbejde for den israelske efterretningstjeneste ophørte, da han i 1970 blev chefredaktør på Politiken. Men brød han så totalt med sin rolle som påvirkningsagent for Israel? Ved sin tiltræden som chefredaktør sagde han som bekendt, at så længe han var chefredaktør, ville Politiken identificere sig med Israels skæbne. Derfor har Pundiks holdning til journalistik, nemlig "hvor går grænsen mellem journalistik og spionage?" også betydning for hans tid og virke som chefredaktør.

Uvurderlig betydning

Herom siger Victor Ostrovsky til Information 1. marts 2010: "Det har været af uvurderlig betydning for Israel at have tidligere Mossad-agent Herbert Pundik siddende som chefredaktør på Politiken i 23 år."

Det forklarer Ostrovsky sådan: "Dels kan en redaktør bruges til at spinde en sag til Israels fordel, dels har han mulighed for at hjælpe Mossad med for eksempel dækhistorier til deres agenter. Det foregår typisk ved, at en venligsindet redaktør bliver bedt om at akkreditere en falsk 'reporter' til avisen, som sendes af sted til et land, som Israel er interesseret i at får information fra."

Politiken har under Herbert Pundiks ledelse ofte forholdt sig meget kritisk til skiftende israelske regeringers politik over for palæstinenserne og besættelsespolitikken i det hele taget. Men det siger ikke noget om, hvilke historier og oplysninger om forholdene i det israelsk-palæstinensiske spørgsmål, der ikke har kunnet bringes i Politiken. Det gælder specielt på debatområdet, kronikker, kommentarer og andre Israel-kritiske indlæg. Har Israel, mens Pundik var chefredaktør, fået optaget "falske" artikler i Politiken om forhold i lande, som Israel betragter som sine fjender? Det foregår angiveligt i visse andre landes aviser.

Om sin kontakt med Mossad siger Herbert Pundik, at den blev fuldstændigt brudt, da han startede som chefredaktør på Politiken. Han forklarer det med, at Mossad har den regel aldrig at mobilisere jøder fra andre lande til at spionere mod deres eget land. Pundik siger også, at Mossad aldrig spurgte ham om Danmark, "...for det var ikke særlig centralt".

Tæt samarbejde

Det passer ikke, ifølge Victor Ostrovsky, der som tidligere ansat i Mossad har et grundigt kendskab til organisationens tidligere aktiviteter i Danmark. Han beskriver samarbejdet mellem den danske og den israelske efterretningstjeneste i 1970-erne og 1980-erne som "meget tæt." I 1980-erne og begyndelsen af 1990-erne blev det således afsløret, at Mossad have opereret i Danmark i strid med dansk lovgivning ved bl.a. at have overvåget PLOs diplomatiske mission samt flere danskere med sympati for palæstinenserne.

Da var Herbert Pundik, som han selv fremhæver, for længst stået af Mossads lønningsliste. Men som den tidligere føringsofficer i Mossad, Victor Ostrovsky siger til Infomation: "Det har helt givet været en stor fordel for Israel at have en tidligere agent siddende som chefredaktør for en af de mest indflydelsesrige aviser i Danmark."

Og da navnlig når en sådan redaktør med erklæret forkærlighed for den fremmede magt Israel i realiteten siger, at han ikke kan se nogen grænse mellem journalistik og spionage.

Den udtalelse er en nødvendig journalistisk diskussion værd.

 

 

 

 

camilla, 26-05-10 08:50:
det er en ridtig god side

Skriv en kommentar

* - krævet felt


*








CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

*

*